Undervisningsbeskrivelse
Forløbsnavn
Dansk
Indhold
Forløbets formål og fokus
I forløbet skal vi læse en række tekster, som handler om de problemer og muligheder, der findes, når man bevæger sig fra barn til voksen og forsøger at skabe sin egen identitet. Forløbet indeholder både arbejde med den mundtlige og skriftlige dimension i danskfaget.
Formålet med forløbet er:
- at eleverne får mulighed for at reflektere over, hvilke problemer og muligheder de og andre oplever i forbindelse med det at vokse og danne sin egen identitet
- at introducere eleverne til de tre hovedområder i danskfaget på htx: litteratur, medier og sprog
- at bygge bro mellem og oven på det, eleverne allerede har lært om tekstanalyse i folkeskolen, men også at vise dem, at der i dansk i gymnasiet bliver lagt større vægt på at dokumentere sin analyse ved at argumentere ud fra konkrete steder i den tekst man analyserer, som understøtter den fortolkning man har af teksten (ens fortolkningshypotese).
- at lære eleverne følgende danskfaglige begreber og metoder, som kan bruges, når man analyserer tekster:
Semantiske skemaer
Aktantmodellen
Billedsprog
Grundlæggende argumentation: herunder påstand og belæg
De retoriske appelformer: etos, patos og logos
Motiv, tema og hensigt
Forløbet indeholder desuden undervisning i forskellige former for faglig læsning, ligesom vi også gennemfører en læsetest. Arbejdet med notatteknik lægges ind i arbejdet med teksterne.
Litteratur
Arbejdet med temaet ”Fra barn til voksen” tager udgangspunkt i en række forskellige tekster, der spænder over lyrik, film, noveller, sagprosa og fagtekster:
Lyrik
”Hjertestarter” af Nephew, 2012 (billedsprog)
”Engang” af Klaus Rifbjerg, 1965 (personkarakteristik, tema og hensigt)
Film
"Kundskabens træ" af Niels Malmros, 1981 (konflikter, motiv) VÆRK 1
Noveller
"De tre veninder" af Jesper Wung Sung, 2001 (semantiske skemaer)
”Den blomstrende have” af Naja Marie Aidt, 1993 (semantiske skemaer, motiv og tema)
Sagprosa
Anne Sophie Warberg Hækkerup: ”Jeg ville ønske, at jeg også turde gå i bad”, Politiken, 29. november 2016 http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5717984/Jeg-ville-%C3%B8nske-at-jeg-ogs%C3%A5-turde-g%C3%A5-i-bad
Fagtekster
Teori om: Semantiske skemaer, billedsprog, motiv og tema samt aktantmodel fra "Faglige forbindelser", Dansklærerforeningen
Om de retoriske appelformer etos, patos og logos fra Om at argumentere for en holdning, Dansklærerforeningen
Annie Mygind og Stig Winding: "Læs bedre" (s. 55-89), Dansklærerforeningen.
Læste sider: 100
Kernestof
litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
tekster med relevans for teknologisk dannelse
mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
billeder, film og øvrige multimodale tekster
mangfoldige litterære genrer
Andet indhold
Øvrigt indhold
Omfang
17 moduler af 90 minutter. (25.5 undervisningstimer)
Særlige fokusområder
Faglige mål
Eleven kan demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Eleven kan navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
Eleven kan demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Eleven kan analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
Eleven analysere og fortolke fiktive tekster
Eleven kan demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
Eleven kan demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
Eleven kan anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
Eleven kan udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
Væsentlige arbejdsformer
- Tavleundervisning
- Klassedialog
- Elevoplæg
- Elevdiskussion
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Klasseundervisning
- Pararbejde
- Projektarbejde