Undervisningsbeskrivelse

Forløbsnavn

Teknologi B

Indhold

Kernestof

teknologi som interaktiv udvikling og herunder teknologi i et internationalt perspektiv
globale, regionale og lokale miljøeffekter
formidling: mundtlig formidling
formidling: søgning, vurdering og anvendelse af kilder
formidling: opbygning af teknisk rapport, herunder argumentation og dokumentation
projektstyring: digitale redskaber til kollaborativ skrivning
projektstyring: professionelle samarbejdsformer, mellem elever, mellem elever og vejleder og mellem elever og eksterne samarbejdspartnere
projektstyring: tidsplanlægning
evaluering: test af produkt i forhold til opstillede krav
realisering: fremstilling af produkter i de på skolen udbudte værksteder
produktionsforberedelse: planlægning af fremstillingsprocessen struktureret som teknik, viden og organisation
produktudformning: miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet
produktudformning: sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier
produktudformning: udvalgte materialer, komponenter, softwareelementer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder relevant for de på skolen udbudte værksteder
produktudformning: teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, el-diagrammer, flow-sheets, proces-diagrammer, samlingstegninger og stykliste ved brug af digitale redskaber relevant for de på skolen udbudte værksteder
produktprincip: begrundelse for valg af løsning med udgangspunkt i opstillede krav
produktprincip: metoder til idégenerering, sortering og udvælgelse
produktprincip: udarbejdelse af krav på baggrund af problemanalyse, analyse af konkurrerende produkter, brugsundersøgelse og myndighedskrav
produktprincip: bestemmelse af relevante myndighedskrav
produktprincip: brugsundersøgelse, redegørelse for hvordan og i hvilken sammenhæng produktet skal bruges, herunder inddragelse af brugerne
problemanalyse: analyse og dokumentation af problemet, herunder problemets årsager og konsekvenser
problemanalyse: kvalitative og kvantitative metoder til egen produktion af viden om problemet
problemanalyse: indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information om problemet
problemidentifikation: udvælgelse af en samfundsmæssig problemstilling indenfor et temaproblemformulering

Andet indhold

Øvrigt indhold
Viden der Virker<br /> <br /> Bæredygtige sygehuse<br /> Teknologi, OTG, efterår 2021<br /> <br /> <br /> Projektets baggrund og formål<br /> Parisaftalen blev vedtaget i 2015 af 195 af verdens lande, som derved forpligtede sig til at holde den globale temperaturstigning under 2°C. Efterfølgende udgav 98 af verdens største byer i samarbejde ’Deadline 2020’-rapporten, der sætter en ramme for, hvordan byer og kommuner kan bidrage til at nå Parisaftalens målsætninger. <br /> <br /> På baggrund af Deadline 2020 har Region Syddanmark udarbejdet en strategi for en regional klimaindsats med tre overordnede mål:<br /> • Nedbringe udledningen af CO2 og andre klimagasser i Region Syddanmark<br /> • Omstilling til mere cirkulær økonomi med mere effektiv brug af ressourcer, herunder råstoffer<br /> • Mindske negative konsekvenser ved forhøjede vandstande og ekstremvejr.<br /> <br /> Projekt Viden der Virker fokuserer på det midterste mål. Det overordnede formål med projektet er at styrke gymnasieelevers viden, engagement og handlekompetencer i forhold til bæredygtighed og cirkulær økonomi. Derved vil I blive i stand til at forstå, designe, anvende og implementere bæredygtige løsninger på eget gymnasium og i jeres kommende karriere og arbejde.<br /> <br /> Affaldshåndtering på sygehuset<br /> Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger . Hele 844 kg i 2019 mod et EU-gennemsnit på 502 kg. Hvis en omstilling til cirkulær økonomi skal lykkes, kræver det både tekniske løsninger og en adfærdsændring. Region Syddanmark anvender enorme ressourcemængder og genererer derved store mængder affald, bl.a. inden for sygehusvæsenet. I dag sender et typisk dansk sygehus kun ca. 20 % af deres affald til genanvendelse. Målet er at øge dette til 45 % inden 2030. Samtidig skal den samlede affaldsmængde reduceres med 10 % . <br /> <br /> Men hvordan skal sygehusene nå deres mål? <br /> • Kan der tænkes anderledes, når der købes ind?<br /> • Kan affaldshåndteringen optimeres med henblik på mere genbrug eller genanvendelse?<br /> • Kan produkter eller procedurer udskiftes med mere bæredygtige løsninger?<br /> <br /> <br /> Jeres opgave<br /> I skal vælge at arbejde med en af de to nedenstående cases. I begge tilfælde skal I <br /> • Definere en samfundsmæssig problemstilling<br /> • Angive årsager og virkninger af problemet vha et problemtræ<br /> • Indsamle og bearbejde informationer, der belyser og dokumenterer problemet<br /> • Definere marked, målgruppe og konkurrenter<br /> • Opstille krav til en løsning af problemet<br /> • Udvikle en løsning gennem idegenerering og -sortering <br /> • Fremstille jeres løsning i et af skolens værksteder<br /> <br /> Case 1 – Kildesortering<br /> Sundhedsvæsenet er blevet mere effektivt. Det medfører flere operationer, kortere indlæggelser og et øget forbrug af medicinsk engangsudstyr, der ikke kan eller må genbruges. Sidstnævnte medfører stigende mængder affald, som personalet skal håndtere. <br /> <br /> De fysiske rammer på sygehusene er ikke designet til så store mængder affald eller til moderne sorteringskrav. Især på operationsstuerne er udfordringen stor. Her kan hver operation resultere i flere sække affald, og pladsen er trang med store maskiner og meget strukturerede arbejdsgange i opdelte zoner. <br /> <br /> Indtil nu har ildsjæle i mindre skala forsøgt at løse udfordringerne. Men forsøgene bærer præg af at være fragmenterede, meget lokale og pege i forskellige retninger. Der mangler klare retningslinjer og et fælles brugervenligt system, der giver mening og er til at administrere for det travle personale på et sygehus. <br /> <br /> Som en del af Region Syddanmarks strategi for en regional klimaindsats er det besluttet, at der skal udvikles et nyt tværgående kildesorteringskoncept til implementering på alle sygehuse inden udgangen af 2022. En studerende ved DTU har i samarbejde med rådgivningsvirksomheden COWI lavet en analyse af dagrenovationen på Sygehus Sønderjylland og på den baggrund foreslået en løsning i form af afdelingsspecifikke affaldsvogne, se Figur 1 og dokumenter i Learn. <br /> <br /> Men er det den eneste løsning, eller er der andre, og måske bedre? Hvordan kan der skabes et sammenhængende system, der tager højde for arbejdsgange, indkøb, logistik, hardware (spande, stativer, vogne, containere mv), affaldstyper, kommunikation, fysiske rammer, hygiejne, organisering, aftagere mm og samtidig sikrer, at systemet fungerer cirkulært? <br /> <br /> Et udpluk af kilder<br /> Miljøministeriet – om national affaldsplan for mere og bedre genanvendelse<br /> https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/jan/ny-national-affaldsplan-skal-sikre-mere-og-bedre-genanvendelse/ <br /> <br /> Politisk aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi<br /> https://www.regeringen.dk/media/9591/aftaletekst.pdf <br /> <br /> Ellen MacArthur Foundation - om cirkulær økonomi<br /> https://www.ellenmacarthurfoundation.org/explore <br /> <br /> Følgende kan I desuden finde i Learn:<br /> • Oversigt over affaldssammensætning og mængder<br /> • Interviews omkring problemstillingen <br /> <br /> Case 2 - Plaststrømme<br /> Det er svært at forestille sig et moderne sygehus uden plast. Plast er et fantastisk materiale, som bl.a. bruges til medicinsk udstyr og emballage. Men plast giver også store udfordringer, da det dækker over mange forskellige typer og polymerer. Ved bortskaffelse er plast derfor en kompleks fraktion, som kan være svær at sortere, og det giver især problemer i forbindelse med genanvendelse. <br /> <br /> På sygehusets laboratorier findes der dog relativt store mængder homogent affald i form af prøverør, se Figur 2, og –skåle, samt reagensdunke. Disse er samtidig lavet af plast af høj kvalitet, f.eks. hård PET-plast, der egner sig godt til genanvendelse. Problemet med brugte prøverør er imidlertid, at de indeholder vævsvæske fra patienter, og derudover er de imprægneret med reagenser, der anvendes til de biologiske eller kemiske prøver. Det medfører en risiko for smitte med vira eller bakterier, og andre negative påvirkninger fra reagenserne ved udledning til miljøet. Af denne årsag håndteres de mange prøverør som farligt affald efter fastlagte procedurer og gældende lovgivning, hvilket betyder, at de sendes til forbrænding på særlige anlæg. På OUH alene analyseres der 50.000 prøver om ugen, hvilket resulterer i, at der sendes 15 tons prøverør til forbrænding hvert år. <br /> <br /> Ambitioner om grøn, cirkulær omstilling og øget genanvendelse motiverer til, at der undersøges nye veje at gå, frem for traditionel risikoaffaldshåndtering. Laboratorierne efterlyser en anden og mere bæredygtig løsning. Leverandøren af prøverør, Becton Dickinson , er parat til at samarbejde om udvikling af en sådan løsning, og Stena Recycling , som bl.a. håndterer farligt affald, er også interesseret i at se på potentialet for genanvendelse af risikoaffald. Men hvordan kan man sikre genanvendelse af denne ressource uden at risikere smitte og forurening af miljøet?<br /> <br /> Et udpluk af kilder<br /> Innovationsfonden – om genanvendelse af plastik<br /> https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/bedre-genanvendelse-af-plastik-kan-gore-danmark-mindst-16-mia-kr-rigere-hvert <br /> <br /> Miljøministeriet – Det National Plastikcenter (samarbejde og viden om bæredygtig brug af plast)<br /> https://plastikviden.dk <br /> <br /> Stena Recycling – om genanvendelse af plast<br /> https://www.stenarecycling.dk/baredygtig-genvinding/materialegenvinding/genbrug-af-plastik/ <br /> <br /> Stena Recycling – om cirkulær produktion<br /> https://www.stenarecycling.dk/from-waste-to-new-circular-products/?fbclid=IwAR2tBeKTUGS6kl2m5Kc3fvmwq3IwqGl0Hjgu_1Y3klkRrOe1nlvverPFbf0#register <br /> <br /> Følgende kan I desuden finde i Learn:<br /> • Oversigt over affaldssammensætning og mængder<br /> • Interviews omkring problemstillingen <br /> <br /> Tidsplan<br /> Nedenstående tidsplan er vejledende, med undtagelse af foredragene<br /> Uge Aktiviteter<br /> 33 Tirsdag den 17/8 kl. 10 i konferencesalen: Introduktion til begrebet Cradle to Cradle (2. modul tirsdag)<br /> Valg af case<br /> Problemtræ, problemstilling, problemformulering, problemanalyse<br /> Interessentanalyse <br /> 34 Marked, målgruppe og konkurrenter<br /> Opstilling af krav<br /> Idearbejde<br /> 35 Tirsdag den 31/8 kl. 8.00 i konferencesalen: Oplæg ved Juniorprojektleder Lasse Vinblad Thaisen (student fra OTG 2011), Viegand Maagøe (https://viegandmaagoe.dk/) <br /> • Intro til cirkulær økonomi og plast<br /> • Konkrete udfordringer med plast i den cirkulære økonomi og klima<br /> • Muligheder og nye teknologier<br /> • Kildesortering i husholdninger og sundhedssektoren<br /> • Udfordringer og muligheder på sygehusene<br /> 36 Relevant lovgivning<br /> Forberedelse til værksted<br /> <br /> 43 Værkstedsarbejde<br /> 44 Værkstedsarbejde<br /> 45 Værkstedsarbejde<br /> Desuden indgår besøg på OUH og H.J. Hansen. Disse besøg er ved at blive planlagt.<br />

Omfang

22 moduler af 105 minutter. (38.5 undervisningstimer)

Særlige fokusområder

Faglige mål

demonstrere viden om fagets identitet og metode
dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet, herunder forholde sig refleksivt til eget arbejde samt indgå i digitale fællesskaber om kollaborativ skrivning
redegøre for teknologiens samspil med det omgivende samfund i et nationalt og globalt perspektiv
anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudviklingsprocessen
fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet
anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier
redegøre for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling, herunder de vigtigste miljøeffekters årsag og virkning
anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med produktudviklingsprocessen
anvende naturvidenskabelig metode til produktion af viden
gennemføre mindre, empiriske undersøgelser til produktion af viden
analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling
arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ produktudviklingsproces indeholdende faserne problemidentifikation, problemanalyse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering

Væsentlige arbejdsformer

  • Eksperiment/laboratoriearbejde
  • Foredrag
  • Tavleundervisning
  • Klassedialog
  • Praktisk arbejde
  • Elevoplæg
  • Ekskursion
  • Elevdiskussion
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • IT-baseret arbejde
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde
  • Selvstudier