FAGETS IDENTITET

Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt perspektiv.

FAGETS INDHOLD

I Teknologi B kommer du til at arbejde med projekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger. Du arbejder fortrinsvis i grupper. I gruppen undersøger I jeres nøgleproblem, og gennem innovative processer findes mulige løsninger til problemet. I skal udvikle et produkt, der kan være med til at løse problemet. Løsningen skal holde fokus på produktets interaktion med samfund, miljø og produktion.

Projektarbejdsformen er en  vigtig del af teknologi B, her skal I lære at arbejde i professionelle grupper. Det betyder f.eks. at I skal udfærdige gruppekontrakter og finde jeres stærke og svage sider i forhold til gruppearbejdet. I skal også lære at mestre den vekselvirkning der er imellem at diskutere og finde konsensus om kernen i jeres projekt for derefter selvstændigt at dokumentere gruppens beslutning.

ARBEJDSFORMER

Vi planlægger undervisningen, så I arbejder meget i grupper med projekter. Vi anvender klasseundervisning til introduktionen af nye emner, hvorefter I arbejder videre med emnerne i grupperne. Det udviklede produkt skal fremstilles i et af skolens værksteder.

Med hensyn til afleverings opgaver, kommer I til at aflevere en del rapporter i grupper, og nogle enkeltmands opgaver.



Rumtype: Manuel